Fortællecafeen Lytteposten, Frøstrup Gl Kro

Vælg billetter


 

Sæsonen 2020-2021 åbnes med temaet Livets Puslespil. Det er to kvinder, der hver fortæller personlige historier.

Lene Lømmel Lømmelsen (Lene Nielsen) fra Christiania og Connie Anette Nordholt fra Bjerget, som også er vært for fortællecafeen Lytteposten.

Connie Anette Nordholt og Lene Lømmel Lømmelsen mødte hinanden på Story In på Vrå Højskole i 2016, hvor de deltog i en Rap workshop sammen. Senere mødte de hinanden på et kursus i historiefortælling i København, og det var der Connie Nordholt hørte nogen af Lenes historier, og derfor senere fik ideen til at invitere Lene til Fortællecafeen i Frøstrup.

Det er også Lenes historier, der har inspireret til søndagens tema, Livets Puslespil, for som Lene siger om sine fortællinger:

”Mine fortællinger tager som oftest udgangspunkt i mit eget liv og opvækst. Jeg fortæller om alt lige fra en kaotisk barndom til min drøm om at bo på Christiania og få et stuebord lavet ud af hash. Det er til tider alvorlige livsfortællinger, men altid fortalt med selvironi og humor i stærkt tempo".

De fortællinger var så stærke, at de måtte til Frøstrup Gl Kro. Connie Nordholt har tidligere haft en scene, Lytteriet, i Aarhus på Teater Katapult, hvor der kun blev fortalt personlige fortællinger, og derfor er det oplagt, at nogen af de søndage, hvor der er Fortællecafe Lytteposten tilegnes den personlige fortælling.

Connie Nordholt siger om sin fortælling:

”Min fortælling bliver ret personlig. Jeg fokuserer på personer og begivenheder i min opvækst og mit liv, som jeg oplever har gjort mig til den, jeg er i dag.

F. eks; Hvordan harmonerer en katolsk bedstemor og en bedstemor, der var socialdemokrat og formand for kvindeligt arbejderforbund med hinanden?

Det handler for mig om at se på det materiale, jeg har fået til at bygge min tilværelse op, og de valg, jeg har foretaget eller ikke foretaget i forhold til det.

Det er en balancegang mellem det personlige og det private, og i fortælleformen mellem det berettende og med små oplevelsesbegivenheder flettet ind.”

 

Vi afholder Fortællecafeen på 1. sal i Frøstrup Gl Kro og overholder alle Corona retningslinjer, der er plads til 25 tilskuere i lokalet, så kom i god tid.

 

Erik Nordholt spiller violin og Connie Nordholt blokfløjte mellem fortællingerne, og der er mulighed for at købe kaffe/te og kage i pausen.

Der er gratis adgang.

Fortællecafeen Lytteposten er støttet af Thisted Kommune.

 

Fri adgang

Sal


Frøstrup Gl. Kro Storkevej 1, 1. tv
7741 Frøstrup, Danmark

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google